Reynaers CW 50 Udvidelser: maksimalt naturligt lys og isoleringsydelse for ultimativt design med brug af sofistikerede samlinger

0802

Concept Wall 50 systemet til facader og tage tilbyder ubegrænset designmæssig frihed og tillader maksimal gennemsigtighed og fremragende isoleringseffektivitet. CW 50 fås i flere forskellige designs og med forskellige rudevarianter, men det indeholder også forskellige tekniske varianter for at overholde specificerede niveauer af brandsikkerhed og termoisolering.

Udvidelserne til CW 50 systemet tilbyder nye, innovative løsninger til øget glasvægt, nem montering og hurtig installation, forbedret energieffektivitet og sofistikerede samlinger af profiler. Disse løsninger står for fremragende og ultimative designapplikationer inden for dette gennemprøvede skalmurssystem.

ultimativ frihed for design af skalmure

 

Den første udvidelse til CW 50 systemet indeholder et omfattende udvalg af profiler, som gør det muligt at skabe et væld af designmæssige konstruktioner. Profilerne kan forbindes med hinanden i et uendeligt antal af overlappende niveauer. Den unikke overlapningsmetode giver perfekt ydelse i relation til vand- og lufttæthed (op til 1200 Pa). Dette giver arkitekter omfattende kreativ frihed inden for facadedesign: Fordelingen og samlingen af glasoverflader er ubegrænset, og integrationen af diagonale linjer er enkel.

 

større elementer og tredobbelte ruder

 

Den anden udvidelse til CW 50 systemet gør systemet særdeles velegnet til langt større glasruder og til brugen af tredobbelte ruder. Den maksimale glastykkelse kan måle op til 61 mm, og systemet kan med en speciel glasstøtte bære en maksimal vægt på 700 kg. Med denne tilføjelse til CW 50 systemet er specifikke, skræddersyede løsninger ikke længere påkrævet til sådanne ekstra store glaspaneler.

 

FORENKLET MONTERING FOR BEDRE ENERGIEFFEKTIVITET

Varianten af CW 50 med høj isoleringsgrad anvender forbedrede isoleringsprofiler, hvilket resulterer i en isoleringsværdi (Uf) på ned til 0,56 W/m²K med en glastykkelse på 60 mm. (Tidligere lå denne på 0,73 W/m²K, mens en Uf værdi på 1,7 W/m²K var gældende for standardudgaven af CW 50 systemet).

En ekstra fordel ved dette nye CW 50-HI system er den nemme produktion og montering. De isolerende skumprofiler består af hårde og bløde elementer. Det bløde element er for-skåret, så afledningskanaler kan integreres på en enkel måde. Det hårde element tilbyder ideel guidning til skruerne. Til sidst er monteringen gjort endnu nemmere, da glasset ikke længere skal limes ved brug af vandtæt tape. Alligevel kan det tilbyde en ultimativ luft- og vandtæthedsgrad på op til 1950 Pa.

 

nem montering og hurtig installation

Som den sidste innovation gør CW 50-TT (Transom-Transom) konstruktionen af facaden endnu lettere. Denne udvidelse sørger for, at facaden kan konstrueres med en enkelt profil uden komplekse arbejdsforløb. Ved hjælp af muligheden for formontering kan konstruktionen af en facade foregå hurtigt og omkostningseffektivt. CW 50-TT er kompatibelt med standardudgaven af CW 50 systemet og dets designvarianter CW 50-TT/SC (strukturelt fastgjort) og CW 50-TT/HL (horisontal linje). CW 50-TT systemet har samme isoleringsværdi som standardudgaverne CW 50 og CW 50-HI (høj isoleringsgrad), og det kan bære samme maksimalvægt og tilbyder et ultimativt luft- og vandtæthedsniveau på op til 1200 Pa.

 

bredt udvalg af åbningstyper

Forskellige åbningstyper kan uden problemer integreres med CW 50. Disse inkluderer det tophængte vindue (THW), vinduer med parallel åbning (POW), vinduer med skjult udluftning og vende-/vippefunktion (HV-TUTI) og tagudluftning (FRV). Adskillige æstetiske forbindelsesprofiler giver også mulighed for skjult integration af andre Reynaers vindues- og dørsystemer.

        

Flere nyheder

Gennemse nyhedsarkivet
Begivenheder10-01-2017

Reynaers klar til at sætte kreative tanker om fremtidens byggebranche fri på BAU 2017

Produkter11-03-2016

Reynaers Hi-Finity skydesystem med en ny motor for ultimativ komfort

Branche28-01-2016

Reynaers lancerer intelligente produktionsløsninger i vindues- og dørbranchen